Populære indlæg

lørdag den 12. oktober 2013

Små gratis fornøjelser i hverdagen, der giver mad på bordet (Efterår)

Nu har vi for alvor ramt efteråret, og lysten til at bevæge sig udenfor i naturen ligger måske ikke så ligetil som den gjorde over sommeren. 
Jeg har det nu sådan, at jeg ser vejret udenfor og kommer til at tænke på varme supper, hyggelig svampejagt i skoven med dryp-næse og kolde fødder og dejlig hjemlig hygge efter en lang tur i ved vandet.

Derfor kan jeg faktisk næsten lide efteråret ligeså godt som sommer/forår. 

Vi har været i Risskov, Marselisborg skov og endda ved Tangkroen for at finde svampe i år og der har været rigtig mange! 

Billeder fra to af de ture vi har været på.  


Installeret med to små knive, en kurv, en rulle fryseposer og vores trofaste svampebog, kan man altså få mange timer til at gå i den skønne natur. Man skal bare huske at tage sine forholdsregler, og lade være med at samle de svampe man er usikker på!


 Det er simpelthen ren medicin med en dejlig gåtur i skoven. Hvis du er gravid og måske tendens til kvalme/hovedpine, er det bare godt!





Alle disse fantastiske svampe har udgjort mange delikate aftensmåltider på adressen, og igen for meget få midler.


Vi har lavet "tarteletter" med høns og svampe.
Jeg købte en rulle butterdej (Ja, nu snyder hun igen, men butterdejens komplekser gider jeg simpelthen ikke kaste mig ud i!) til 12,95, og stak først en cirkel ud og derefter lagde jeg en cirkel med hul i midten ovenpå, penslede den med æg og bagte den i ovnen i 10 min v. 175 grader. 
Så kan du lige stikke hul i toppen når den er bagt, - et voila! Hjemmegjort tartelet (også kaldt vol au vent)
Hertil en stuvning af ristede svampe fra skoven, øko gulerod, -og høns. Med kørvel på toppen. 
Mums!

Jeg fik til 3 store tarteletter og 3 små, desuden brugte jeg resterne til at lave fleurons til morgendagens svampesuppe. (Man stikker halvmåner ud med en cirkel-form og bager ligesom tarteletterne)
Vi havde stuvning til en hel uge, og spiste det på rugbrødet som en slags "hønsesalat".


Svampesuppe på skovens svampe (hønsefond med hård ristede svampe, kogt ind med brandy og hvidvin, efter 1 times kogning ca. blendes hele moletjavsen og tilsættes en lille squeeze fløde og salt og peber selvfølgelig. 
Ovenpå er der meget hårdt ristet hakkede svampe, stegt sprøde i olie.
Hertil fleurons og måske lidt mere brød ;-)


Risotto med skovens svampe og græskar (denne gang hokaido) 
Hertil rosastegt andebryst.
(Risottoris til 17 kr. for et kilo, svampene var gratis og græskar til 15 kr. - Vi brugte et halvt. 
Andebryst på tilbud i både Rema1000 og Superbest til 20 kr pr. stk.
Konge måltid! 


Resten af svampene tørrede vi i ovnen over natten på 50 grader. Så har vi til når sæsonen er ovre og vi ikke kan få de gode svampe mere. 
(De kan udblødes eller koges direkte med i retterne)




I mange parker, langs åstien og andre små grønne arealer er der mange æble og pæretræer. Her kan du også finde blommer og nødder. Det bliver til dejlig mange små-ture sammen og det er altså en hyggelig måde at lave noget sammen på. Ja, og så er det jo gratis :-)





Vi har samlet rigtig mange æbler i år og det har resulteret i ikke at have købt et eneste æble siden sæsonen startede i august. Her kan man altså virkelig spare, og lave masser af æblemos til baby. 
For ikke at nævne, æblekage, æbletærte, marmelader, muffins, is/sorbet, osv. 
- Og ej at forglemme; til den gravide ramt af kvalme, hjemmelavet æblemost med ingefær, ja altså en slags "Ginger-ale"

Meget simpelt:
Find dit yndlingsæble med tilpas syrlighed/sødme, juice det i en blender/juicer, sigt frugtkødet fra og riv ingefær i mosten, smag den til som du vil have den. Evt med lidt honning hvis du syntes den er for sur. 
Det er simpelthen fantastisk mod kvalme, og bare generelt!
 Det kan jeg drikke spandevis af. 

 Sidder nærmest og savler lidt nu...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar