Populære indlæg

søndag den 20. oktober 2013

5. Budgetpost - Undersøg markedet

5. Budgetpost - undersøg markedet

Selv ved de små indkøb som f.eks. stofbleer/gylpeklude og bleer.
Hvis ikke du allerede er medlem af Tænk - forbrugerrådet, så vil jeg stærkt anbefale det. Specielt når du/I venter jer. 
Jeg var selv skeptisk i starten, 400 kr. årligt var jo alligevel en slat penge, specielt nu hvor der er så mange andre investeringer at foretage.
Jeg blev alligevel medlem og har ikke fortrudt, jeg bruger deres hjemmeside og alle deres bedst-i-tests, når jeg shopper rundt for at finde de gode priser og den gode kvalitet.
Hvis ikke man ved noget som helst om "baby-tilbehør", så er det altså et godt sted at starte.
Det kan betale sig at kigge rundt og matche priser, for du kan hurtigt spare 300 kr. på den samme vare, blot ved at købe den/det et andet sted. 

Jeg kiggede rundt efter stofbleer som en veninde havde sagt at jeg BARE SKULLE have en hel masse af, og købte 24 hvide stofbleer for 250 kr. i Jysk. Det er absolut det billigste jeg er stødt på, og hvis de lægger dem i blød i koldt vand i 24 timer og derefter kogevasker dem, bliver de super-duper-bløde!
Hvis du ikke lige føler for den hvide neutrale farve, er der jo et valg af muligheder, på f.eks. www.patchmommy.com kan man finde søde strygemærker til omkring 30 kr. stk. I Panduro butikker kan man også finde mange slags, og så er det jo bare med at stryge løs. Hér er at par søde eksempler fra patchmommy.




Man kan også farve dem med en omgang Dylon farve, hvis man føler for det, sådan én pakke koster ca. 60 kr. Så har du til en maskinefuld og så kan du selv bestemme farven. 



Mulighederne for at personificere er heldigvis mange.
Jeg nøjes vist bare med de hvide klude :-)

Taenk.dk har kåret Rema1000s bleer til bedst-i-test, og de er ovenikøbet billige! 

Mit næste køb bliver vist en babyalarm. Dem har jeg fundet en del af på dba.dk til omkring 3-400 kr. Jeg går igen efter Tænks bedst-i-test og kigger efter denne:


Mange penge at spare dér.

Så indtil videre ser baby budgettet fornuftigt ud:

Barnevogn - DBA.dk - 1500 kr. inkl. lift, myggenet og pusletaske.
Babyalarm - DBA.dk - 350 kr. Philips Avent
Regnslag - Fakta - 100 kr. 
(Voksi/slee bee pose)
Tremmeseng - Min far har vores gamle stående som jeg selv sætter i stand.
Dyne + pude
Madras til lift
Bæresele
Sele til barnevogn

Puslebord - Brugt - 20 kr. + istandsættelse for ca. 100 kr.
Puslepude
Blespand - Gratis fra Babysams babybox
Uro - er næste gør-det-selv projekt :-)
Ammepude - Gør-det-selv med matrialer for 234 kr.
Liggestol - 150 kr fra Babysams fødselsdags udsalg
Højstol
Sengetøj 2 sæt - Brugte mine clubmatas point til at bestille et sæt sengetøj, så det ene var befriende gratis!
Stofbleer (mange) - 24 stk. fra Jysk - 250 kr.

...og så tøj, og alle de andre "småting"



-Baby på Budget -


Ingen kommentarer:

Send en kommentar