Populære indlæg

lørdag den 23. november 2013

Selvgjort puslepude til baby :-) Materialer ca. 140 kr.


Mens jeg venter på babys tremmeseng, kunne jeg jo lige prøve en hjemmelavet puslepude af. 

Selve puslepuden er fra Ikea og er af skum i midten og så er den faktisk op-pustelig i siderne (altså dem der holder baby på plads :-D ) Lidt skørt, men det fungerer udmærket, og så er den jo nemmere at støve af vejen når den tid kommer! 

-Man skal bare lige lade være med at prikke hul på den oppustelige del med den nål man syer med. Så må man have fat i cykel-lappe-grejet... 
Jeg taler af bitter erfaring... :-D

'
Puslepude fra IKEA til 49 kr. 

Så skal man bare vælge noget fint stof. Hér er det jo at anbefale noget der kan tørres af. Da textil der suger jo nok ikke er så handy i denne situation,
gik jeg efter voksdug, men man kan også bruge akryl eller noget der er behandlet med nanocover.

Stoffet jeg fandt er fra Sinnerup i Århus, mærket er Sjödahl og det kostede 59 kr. pr. meter. Det kan godt gøres billigere, men jeg faldt pladask for motivet. 
Der er masser af muligheder for at finde billig stof på nettet også.

Fremgangsmåden var ret simpel, jeg lagde bare stoffet dobbelt og syede de 3 sider sammen. Hér kunne man jo have været endnu mere smart at sy en lynlås i, men nu kan den jo vaskes af, så helt nødvendigt er det vel ikke. 





Det færdige resultat. Med et par knapper syet i til at holde stoffet nede. Jeg syede også stoffet fast til skumgummiet i bunden, med et par sting.
Desuden klippede jeg små huller i bagsiden der hvor de små ventiler til at puste siderne op med, er placeret. 


-Èt volia! :-) Så kan hun bare komme an.


- Baby på budget.







fredag den 1. november 2013

Hjemmelavet uro a la naturen/nordisk - både til piger og drenge.


Jeg har fiflet lidt med en uro til baby. 
Jeg har kigget på så mange  i butikkerne og nettet, og er kun faldet for de allerdyreste ;-) 
Så jeg tænkte, sådan én må man da kunne kreere selv!

Min uro er sammensat af grene, agern, bog og kogler fra skoven, figurer af filt og vat fra Søstrene Grene, fine metal bolde og filt dutter -også fra Søstrene Grene.



Filten køber man i ark (søstrene grene ca. 10 kr. for 2 "A4" ark) klipper meget simpelt, skabeloner af pap for at tegne efter. Klipper og syer dem sammen. Husk at stoppe dem med vat (bare alm. bomulds vat fra supermarkedet 7,95) inden du lukker det sidste hul ;-)
Her kan form og farve jo variere som man lyster!


Jeg købte en kobber maling ( ca. 10 kr.) i Søstrene Grene  til at male nogle af elementerne med. Der findes et utal af farver.


Jeg købte "øjne" -også i Søstene Grene (Jeg burde jo være sponsoreret!!) - til at sætte på de agern jeg fandt i skoven, desuden limede jeg "hattene" fra bogen på dem også. Øjnene kostede omkring 15 kr. for... Ja, ret mange og i et hav af størrelser... 

-så kan vi vel få linsesuppe til aftensmad? 



Min søde kæreste stod klar med hammer og søm og fik sat et solidt udgangspunkt op, som jeg så kunne pynte videre på.

(Det der i virkeligheden sker er;  at Jena sidder på soveværelsegulvet med hammer og søm og prøver desperat at hamre de to kæppe sammen. -Først bøjer sømmet, så sømmer jeg ved siden af, og skriger/bander til sidst så tilpas meget at kæresten kommer mig til undsætning, sikkert kun for at spare naboerne og underboerne og mine fingre og hans ører for mere pjat. 
:-D)


Jeg har brugt fiskesnøre (Tiger og Søstrene grene til omkring 10 kr.) til at sætte det hele op med...




Som man nok kan regne ud, kan figurer, farver og antal af elementer variere helt som man har lyst til. Den her skal i hvert fald hænges over mit næste gør-det-selv projekt, den gamle tremmeseng som skal have en ordentlig omgang.

Alt i alt har denne uro kostet lige omkring 115 kr.
-OG, jeg har stadig masser af materialer tilbage til måske nogle søde filt dyr til barnevognens kaleche, eller hvor de ellers kunne gøre nytte. 


- Baby på Budget-


søndag den 20. oktober 2013

5. Budgetpost - Undersøg markedet

5. Budgetpost - undersøg markedet

Selv ved de små indkøb som f.eks. stofbleer/gylpeklude og bleer.
Hvis ikke du allerede er medlem af Tænk - forbrugerrådet, så vil jeg stærkt anbefale det. Specielt når du/I venter jer. 
Jeg var selv skeptisk i starten, 400 kr. årligt var jo alligevel en slat penge, specielt nu hvor der er så mange andre investeringer at foretage.
Jeg blev alligevel medlem og har ikke fortrudt, jeg bruger deres hjemmeside og alle deres bedst-i-tests, når jeg shopper rundt for at finde de gode priser og den gode kvalitet.
Hvis ikke man ved noget som helst om "baby-tilbehør", så er det altså et godt sted at starte.
Det kan betale sig at kigge rundt og matche priser, for du kan hurtigt spare 300 kr. på den samme vare, blot ved at købe den/det et andet sted. 

Jeg kiggede rundt efter stofbleer som en veninde havde sagt at jeg BARE SKULLE have en hel masse af, og købte 24 hvide stofbleer for 250 kr. i Jysk. Det er absolut det billigste jeg er stødt på, og hvis de lægger dem i blød i koldt vand i 24 timer og derefter kogevasker dem, bliver de super-duper-bløde!
Hvis du ikke lige føler for den hvide neutrale farve, er der jo et valg af muligheder, på f.eks. www.patchmommy.com kan man finde søde strygemærker til omkring 30 kr. stk. I Panduro butikker kan man også finde mange slags, og så er det jo bare med at stryge løs. Hér er at par søde eksempler fra patchmommy.




Man kan også farve dem med en omgang Dylon farve, hvis man føler for det, sådan én pakke koster ca. 60 kr. Så har du til en maskinefuld og så kan du selv bestemme farven. 



Mulighederne for at personificere er heldigvis mange.
Jeg nøjes vist bare med de hvide klude :-)

Taenk.dk har kåret Rema1000s bleer til bedst-i-test, og de er ovenikøbet billige! 

Mit næste køb bliver vist en babyalarm. Dem har jeg fundet en del af på dba.dk til omkring 3-400 kr. Jeg går igen efter Tænks bedst-i-test og kigger efter denne:


Mange penge at spare dér.

Så indtil videre ser baby budgettet fornuftigt ud:

Barnevogn - DBA.dk - 1500 kr. inkl. lift, myggenet og pusletaske.
Babyalarm - DBA.dk - 350 kr. Philips Avent
Regnslag - Fakta - 100 kr. 
(Voksi/slee bee pose)
Tremmeseng - Min far har vores gamle stående som jeg selv sætter i stand.
Dyne + pude
Madras til lift
Bæresele
Sele til barnevogn

Puslebord - Brugt - 20 kr. + istandsættelse for ca. 100 kr.
Puslepude
Blespand - Gratis fra Babysams babybox
Uro - er næste gør-det-selv projekt :-)
Ammepude - Gør-det-selv med matrialer for 234 kr.
Liggestol - 150 kr fra Babysams fødselsdags udsalg
Højstol
Sengetøj 2 sæt - Brugte mine clubmatas point til at bestille et sæt sengetøj, så det ene var befriende gratis!
Stofbleer (mange) - 24 stk. fra Jysk - 250 kr.

...og så tøj, og alle de andre "småting"



-Baby på Budget -


lørdag den 12. oktober 2013

Små gratis fornøjelser i hverdagen, der giver mad på bordet (Efterår)

Nu har vi for alvor ramt efteråret, og lysten til at bevæge sig udenfor i naturen ligger måske ikke så ligetil som den gjorde over sommeren. 
Jeg har det nu sådan, at jeg ser vejret udenfor og kommer til at tænke på varme supper, hyggelig svampejagt i skoven med dryp-næse og kolde fødder og dejlig hjemlig hygge efter en lang tur i ved vandet.

Derfor kan jeg faktisk næsten lide efteråret ligeså godt som sommer/forår. 

Vi har været i Risskov, Marselisborg skov og endda ved Tangkroen for at finde svampe i år og der har været rigtig mange! 

Billeder fra to af de ture vi har været på.  


Installeret med to små knive, en kurv, en rulle fryseposer og vores trofaste svampebog, kan man altså få mange timer til at gå i den skønne natur. Man skal bare huske at tage sine forholdsregler, og lade være med at samle de svampe man er usikker på!


 Det er simpelthen ren medicin med en dejlig gåtur i skoven. Hvis du er gravid og måske tendens til kvalme/hovedpine, er det bare godt!





Alle disse fantastiske svampe har udgjort mange delikate aftensmåltider på adressen, og igen for meget få midler.


Vi har lavet "tarteletter" med høns og svampe.
Jeg købte en rulle butterdej (Ja, nu snyder hun igen, men butterdejens komplekser gider jeg simpelthen ikke kaste mig ud i!) til 12,95, og stak først en cirkel ud og derefter lagde jeg en cirkel med hul i midten ovenpå, penslede den med æg og bagte den i ovnen i 10 min v. 175 grader. 
Så kan du lige stikke hul i toppen når den er bagt, - et voila! Hjemmegjort tartelet (også kaldt vol au vent)
Hertil en stuvning af ristede svampe fra skoven, øko gulerod, -og høns. Med kørvel på toppen. 
Mums!

Jeg fik til 3 store tarteletter og 3 små, desuden brugte jeg resterne til at lave fleurons til morgendagens svampesuppe. (Man stikker halvmåner ud med en cirkel-form og bager ligesom tarteletterne)
Vi havde stuvning til en hel uge, og spiste det på rugbrødet som en slags "hønsesalat".


Svampesuppe på skovens svampe (hønsefond med hård ristede svampe, kogt ind med brandy og hvidvin, efter 1 times kogning ca. blendes hele moletjavsen og tilsættes en lille squeeze fløde og salt og peber selvfølgelig. 
Ovenpå er der meget hårdt ristet hakkede svampe, stegt sprøde i olie.
Hertil fleurons og måske lidt mere brød ;-)


Risotto med skovens svampe og græskar (denne gang hokaido) 
Hertil rosastegt andebryst.
(Risottoris til 17 kr. for et kilo, svampene var gratis og græskar til 15 kr. - Vi brugte et halvt. 
Andebryst på tilbud i både Rema1000 og Superbest til 20 kr pr. stk.
Konge måltid! 


Resten af svampene tørrede vi i ovnen over natten på 50 grader. Så har vi til når sæsonen er ovre og vi ikke kan få de gode svampe mere. 
(De kan udblødes eller koges direkte med i retterne)




I mange parker, langs åstien og andre små grønne arealer er der mange æble og pæretræer. Her kan du også finde blommer og nødder. Det bliver til dejlig mange små-ture sammen og det er altså en hyggelig måde at lave noget sammen på. Ja, og så er det jo gratis :-)





Vi har samlet rigtig mange æbler i år og det har resulteret i ikke at have købt et eneste æble siden sæsonen startede i august. Her kan man altså virkelig spare, og lave masser af æblemos til baby. 
For ikke at nævne, æblekage, æbletærte, marmelader, muffins, is/sorbet, osv. 
- Og ej at forglemme; til den gravide ramt af kvalme, hjemmelavet æblemost med ingefær, ja altså en slags "Ginger-ale"

Meget simpelt:
Find dit yndlingsæble med tilpas syrlighed/sødme, juice det i en blender/juicer, sigt frugtkødet fra og riv ingefær i mosten, smag den til som du vil have den. Evt med lidt honning hvis du syntes den er for sur. 
Det er simpelthen fantastisk mod kvalme, og bare generelt!
 Det kan jeg drikke spandevis af. 

 Sidder nærmest og savler lidt nu...

Lige et lille Halloween sidespring... Til dig der vil give ungerne eller dig selv lidt at rive i. Ganske underholdende!

Selvom det er en amerikansk tradition, kan man jo godt snuppe lidt fra den. Som for eksempel de dekorative og sjove græskarlanterner til at lyse de mørke aftener op. 




Det er faktisk hyggeligt nok at skære dem ud, med eller uden børn :-)

En rigtig fin ekstra bonus er at vi efter at have lavet 2 græskar har haft mad til 2 dage.

1. dag fik vi, meget klassisk græskarsuppe med saltristede græskarkerner og brød.



2. dag fik vi øko-kylling braiseret i suppen med løg og urter og med vilde sorte ris til. 

3. dag fik vi rester fra 2. dag ;-)

Altså mad til 3 dage (for 2 personer) og 2. græskar lanterner for 160 kr. (øko-kyllingen kostede 120 kr. Så det var bestemt det allerdyreste. 
-Men så kogte vi også lige en fond på skroget og har derfor også fået en liter dejlig "hønse" fond ud af det, til næste efterårs suppe. 

4. budgetpost - Vær kreativ, styrk hjernecellerne og din egen "selvfedhed" :-D

Som udannet kok bliver du nødt til at være kreativ anlagt. Jeg tror på at alle mennesker er kreative inderst inde, det handler nok bare om at 'åbne op for det'. 
Kreative løsninger ligger jo til os, fra dengang vi var primitive væsner og skulle gemme bytter, unger, finde mad osv... 

-Og i dag handler det altså om at spare. Så selvom jeg har brugt 'de små grå' temmelig meget under min uddannelse, har det kun handlet om råvare-sammensætninger og anretninger, nu handler det om noget andet. 

Fjerde budgetpost - Gør det selv, selv. 

Find din indre mormor frem. -Men lad hellere dine Werthers blive i Netto. Flødekarameller kan man faktisk også lave selv i store portioner til det samme beløb, (eller mindre), som en pose Werters :-D 
Men det venter vi lige med til Juletid.

Under 4. budgetpost knytter sig også loppemarkeder, guloggratis, dba, qxl, og diverse marskandiser butikker. 
Desuden: Panduro og andre hobby forretninger.  

Jeg har fra da jeg blev gravid vidst med mig selv at vi skulle købe en del ting brugt, men stadig undgå at gå på kompromis med kvaliteten, så tingene kunne holde i mange år.

For 14 dage siden, én søndag, tog vi på loppemarkede på Ingerslevs boulevard med et par knaster på lommen, og var egentlig på udkig efter en gammel gyngestol. 
Men sådan én er jeg åbentbart ikke eneste om at ønske, for der var rømmet, bortset fra én dame som havde købt tre og sat i stand selv, (d.v.s. malet sorte) og nu solgte videre for 1-2000 kr. (!) 
... Og så er det jo ikke billigt mere.

Jeg faldt over et Bellino aktivitetstæppe, som så nyt ud. Damen sagde at hendes søn havde ligget på det 6 gange, så gad han altså ikke det mere. Loppemarkedet var ved at lukke og hun var lidt desperat for at få solgt ud, så hun ville sælge det for 100 kr. 
Jeg var fræk nok til at prutte det med til 75 kr. Altså en besparing på ca. 425 kr.!

Bag mig stod en dame som prikkede mig på skulderen og sagde at hun havde et puslebord som hun gerne ville af med inden markedet lukkede. 
Det var i træ, hvidlakeret med 3 skuffer og en hylde, man kunne se det havde været brugt, men i grunden et solidt bord der trængte til en kærlig hånd. 
"Du kan bare give en tyver..."

Så min søde kæreste tog det på nakken og bar det hjem. 

Vi havde maling stående, fra et havebords-projekt i sommers og noget tavlemaling fra et andet projekt. 
Og jeg tog i søsterne grene og købte skuffe/hylde papir, og det blev der altså et rigtig fint puslebord ud af.


Det har ca. stået os i 100 kr. max. 



Det gav altså en god fornemmelse, at have kreeret et helt særligt og unikt puslebord. Anbefalelsesværdigt!

Det var her omkring at jeg virkelig fandt lysten til at lave ting og udstyr selv. Men jeg kender også mine egne begrænsninger, så det kan nok aldrig blive top-professionelt eller top-indviklet ;-) 

Vores soveværelse er blevet parkeringshus for alle babyerhvervelserne, så vi må også være kreative med pladsen.

Næste projekt: Projekt ammepude.

Det er måske ikke den dyreste erhvervelse, de ligger i alle prislejer, fra 150-1000 kr. Men du kan få lov til at designe den helt selv, -og sige hej til din symaskine der samler støv ovenpå linnedskabet i soveværelset!

Jeg tog i Skumhuset i Århus C, og fandt en inder-pude model af hør og krøyer kugler (de ægte). 
Hér kunne man jo have valgt også at lave den selv, men der tog jeg altså den lette løsning (Jaaa, det må man altså også godt :-)) 
Man kan garanteret finde kuglerne i Panduro. 

De havde så meget fint stof i skumhuset så det var faktisk svært at vælge. Der var selvfølgelig også forskel i prisen, og alt afhængig af hvor billigt man vil gøre det, må man jo vælge.
-Og glem ikke lynlåsen, så betrækket hurtigt kan vaskes. 

Jeg fik 1 m. stof, lynlås og ammepude for 234 kr. Det kan sikkert gøres endnu billigere, men det var ok for mig. 

Så var det bare at klippe to halvmåner ud og sy dem sammen, med en lynlås i midten.
Ja, det tog mig ca. 2 timer. Resultatet blev helt fint til mine behov :-)






Små gratis fornøjelser i hverdagen, der giver mad på bordet (Forår-Sommer)

Jeg er helt vild med at være i naturen. Jeg syntes det giver en fantastisk ro og ja, nogengange føles det faktisk som om at den både kan kurerer hovediner, træthed, kvalme og stress. 

Så er det jo dejligt at man kan kombinere det med indsamling af proviant (afhængig af sæson naturligvis) 
Det er en god måde lige at spare lidt på madbudgettet. Så jeg tænker at I nok vil være interesseret i at jeg lige smider lidt billeder og inspiration op på bloggen, så alle kan være med :-)
Først lidt "gamle" billeder fra sommer, som varmer og bringer gode minder og varmere himmelstrøg. 
(Lige nu sidder jeg med morgen theen og kigger ud på blæsevejr og mørke skyer, manden ligger og bobler. Hvis ikke jeg havde været gravid, havde jeg gjort det samme, men for tiden vil baby gerne have mig tidligt op (!))


Oceaner af ramsløg langs Skovbrynet i Århus. Vi havde krydderi, ramsløgssmør, pesto, pynt, ramsløgskapers, dressinger og meget andet, til hele foråret/sommeren!


Hindbær fra Havreballe skov og stranden. Til en fin hindbær marengues med hindbær-creme.
Èn af de mange frugter man kan finde gratis rundt omkring i Århus . 
Blandt hindbær kan findes kirsebær/moreller, ribs, mirabeller, brombær, sortebær, slåen, blommer, æbler, pærer, havtorn, hasselnødder, valnødder 
Disse giver jo fantastisk grundlag for dejlig (gratis) hjemmelavet frugtgrød til baby!
Når sæsonerne nærmer sig igen, skal jeg følge op på hvor og hvornår :-)


Min søde kæreste er fra Mors, og hér plukker han østers, når han ellers får muligheden. Der findes også mange andre steder langs kysten at plukke østers (B.l.a. Ribe, Rømø, Fanø) fra Oktober-31. December er du sikker på at de er algefri.

Det hér var nærmest frådseri. ;-)
Nå, men frådseri a side, så er det jo ellers en dyr fornøjelse at tage til fiskehandleren eller i Salling for at købe østers. 
(Vi har godt nok droppet Sallings fiskeafdeling efter diverse indkøb af fisk der lugtede af havneindløb og specifikt efter vi blev tilbudt en selvdød hummer med 75 kr. i rabat (!)) .
Så hér var et gratis måltid til 4 personer, eksklusiv brød og citron. 

-Det var vist lige her omkring at jeg blev gravid...




torsdag den 10. oktober 2013

Baby erhvervelser, hvor meget kan du spare og hvordan? 1 - 3. budgetpost

Som første gangs gravid kommer man hurtigt til at bruge mange timer på at surfe rundt på nettet. Søgeord: "ting du skal købe til baby", "hvor meget koster baby", "billige kvalitetsting til baby" osv... Ja... Jeg har selv været der.

It's a jungle out there. 

Jeg skrev min egen seddel, den lyder nogenlunde sådan her:

Barnevogn
Babyalarm
Regnslag
(Voksi/slee bee pose)
Tremmeseng
Dyne + pude
Madras til lift
Bæresele
Sele til barnevogn
Puslebord
Puslepude
Blespand
Uro
Ammepude
Liggestol
Højstol
Sengetøj 2 sæt
Stofbleer (mange)
...og så tøj, og alle de andre "småting"

Nøøøj, det var en lang liste. -Og selvom folk har fortalt mig at man skal vente til barslen med at erhverve størstedelen af disse ting, "for det er jo så hyggeligt, og hvad skal du ellers bruge tiden på?", så VED jeg at der er mange penge at spare ved at være ude i god tid.

Så første budgetpost: Vær ude i god tid! 

Nu skal jeg tilføje at jeg p.t er i uge 18. 
I uge 16 købte vi en barnevogn :-)
Bare lige sådan. 
Vi havde, over morgenmaden, under aftensmaden, ved eftermiddags kaffen og ved hvilken anden mulighed der bød sig, kigget barnevogne på guloggratis og denblåavis. 
Og en dag var den der, en Scandia Rikkemai barnevogn med lift, pusletaske, myggenet og jeg-ved-ikke-hvad, brugt i 7 måneder til 1800 kr., vi pruttede prisen ned på 1500 kr. :-)
Det er altså en vogn som koster 4500 kr. fra ny, og desuden som ny.

Så anden budgetpost: Køb brugt! - dog ikke bleer. 

1. køb i hus, med en dejlig fornemmelse for et godt køb. Det bliver man lidt afhængig af.
Min far er antikvar, måske jeg har arvet lidt af hans interesse for gode køb.

Tredje budgetpost: Brug dine tætte omgivelser for gode råd!

Når du melder dem gode nyhed til familie og venner, vil de straks komme med uopfordrede råd og bemærkninger, og du må sortere. Men har du i din nære kreds veninder der for 1-2 år siden, selv er blevet mødre, er der mange gode fif af hente. 
Jeg fik dette fif: søg alle de gratis ting du kan! 
Som en anden Indiana Jones på nye eventyrer, gik jeg på jagt i "junglen". Hos Matas, Rema1000, Libero, Babysam og Mam var der gevinst, og det kom der da sutter, sutteflasker, bleer, blespand og diverse merchandise ud af.
Det gælder jo alt sammen ikke? :-) 

(Indrømmet har jeg aldrig rigtig brudt mig om at hamstre gratis ting, men hér virkede det ligesom mere logisk)

Undover dette råd er flere mere praktiske kommet, og jeg har nydt at få alle de gode fif om hvilke ting man ikke KAN undvære, og hvilke er overflødige. 
Så må vi se om det holder i retten.

Fjerde budgepost coming up...



torsdag den 3. oktober 2013

Hvem er jeg og hvorfor denne blog?

Mit navn er Jena, 25 år, jeg er uddannet kok og arbejder på Foodfein i Århus.
Men det skal jo faktisk ikke handle om hverken min karriere eller arbejde. Næh, for jeg er gravid, -og meget glad skal det understreges :-)
Min kæreste arbejder som udlært tjener på en restaurant i Århus med et rigtig godt ry. Han er også meget glad.

"Nåeh, så I er kok og tjener og skal have en baby?, puuuha hva'?" - Neeeej, sådan er det ikke, og det bliver det heller ikke. -Og vi skal nok undgå at give baby foie gras til morgenmad HVER morgen ;-)

Som nogen måske er klar over er det dyrt at have en lejlighed på Frederiksbjerg i Århus, og som ny-uddannede er der heller ikke mange penge at hente inden for vores branche. Jeg er sikker på at der er mange derude der har det på samme måde. Branche-folk eller ej :-)
Til gengæld er der utroligt mange tilbud derude, så det er nemt at bruge penge. Lidt for nemt, og som en klog mand engang sagde: ... ja.. såeh... kender jeg faktisk ikke rigtig til nogle gode citater eller lærerige strofer.
-Og det bringer mig tilbage på banen til det jeg ville sige med denne blog.
For jeg skriver ikke til jer som en af de der "kan-alt-på-ingen-tid-mødre-men-i-virkeligheden-er-jeg-ved-at-dø-af-stress-over-alt-mit-strikke-hækle-tøj-mens-baby-hænger-i-gardinet-og-leger-tarzan-med-mormors-ridepisk".
Jeg fandt bare ud af at det var sjovt at dele ud af mine egne opdagelser på denne rejse gennem graviditet og ud på det videre forløb. For vi har nemlig et budget, og det ynder vi at overholde, men på en sjov og underholdende måde. For vi gider altså ikke at kede os eller baby, så vi laver vores egne sæt spilleregler.

Derfor fandt jeg også på at jeg ville dele mine erfaringer med jer som gider :-)
Baby På Budget