Populære indlæg

Billig mad og andre oplevelser

Små gratis fornøjelser i hverdagen, der giver mad på bordet (Forår-Sommer 2013)

Jeg er helt vild med at være i naturen. Jeg syntes det giver en fantastisk ro og ja, nogengange føles det faktisk som om at den både kan kurerer hovediner, træthed, kvalme og stress. 

Så er det jo dejligt at man kan kombinere det med indsamling af proviant (afhængig af sæson naturligvis) 
Det er en god måde lige at spare lidt på madbudgettet. Så jeg tænker at I nok vil være interesseret i at jeg lige smider lidt billeder og inspiration op på bloggen, så alle kan være med :-)
Først lidt "gamle" billeder fra sommer, som varmer og bringer gode minder og varmere himmelstrøg. 
(Lige nu sidder jeg med morgen theen og kigger ud på blæsevejr og mørke skyer, manden ligger og bobler. Hvis ikke jeg havde været gravid, havde jeg gjort det samme, men for tiden vil baby gerne have mig tidligt op (!))


Oceaner af ramsløg langs Skovbrynet i Århus. Vi havde krydderi, ramsløgssmør, pesto, pynt, ramsløgskapers, dressinger og meget andet, til hele foråret/sommeren!


Hindbær fra Havreballe skov og stranden. Til en fin hindbær marengues med hindbær-creme.
Èn af de mange frugter man kan finde gratis rundt omkring i Århus . 
Blandt hindbær kan findes kirsebær/moreller, ribs, mirabeller, brombær, sortebær, slåen, blommer, æbler, pærer, havtorn, hasselnødder, valnødder 
Disse giver jo fantastisk grundlag for dejlig (gratis) hjemmelavet frugtgrød til baby!
Når sæsonerne nærmer sig igen, skal jeg følge op på hvor og hvornår :-)


Min søde kæreste er fra Mors, og hér plukker han østers, når han ellers får muligheden. Der findes også mange andre steder langs kysten at plukke østers (B.l.a. Ribe, Rømø, Fanø) fra Oktober-31. December er du sikker på at de er algefri.

Det hér var nærmest frådseri. ;-)
Nå, men frådseri a side, så er det jo ellers en dyr fornøjelse at tage til fiskehandleren eller i Salling for at købe østers. 
(Vi har godt nok droppet Sallings fiskeafdeling efter diverse indkøb af fisk der lugtede af havneindløb og specifikt efter vi blev tilbudt en selvdød hummer med 75 kr. i rabat (!)) .
Så hér var et gratis måltid til 4 personer, eksklusiv brød og citron. 

-Det var vist lige her omkring at jeg blev gravid...


Lige et lille Halloween sidespring... Til dig der vil give ungerne eller dig selv lidt at rive i. Ganske underholdende!

Selvom det er en amerikansk tradition, kan man jo godt snuppe lidt fra den. Som for eksempel de dekorative og sjove græskarlanterner til at lyse de mørke aftener op. 





Det er faktisk hyggeligt nok at skære dem ud, med eller uden børn :-)

En rigtig fin ekstra bonus er at vi efter at have lavet 2 græskar har haft mad til 2 dage.

1. dag fik vi, meget klassisk græskarsuppe med saltristede græskarkerner og brød.




2. dag fik vi øko-kylling braiseret i suppen med løg og urter og med vilde sorte ris til. 

3. dag fik vi rester fra 2. dag ;-)

Altså mad til 3 dage (for 2 personer) og 2. græskar lanterner for 160 kr. (øko-kyllingen kostede 120 kr. Så det var bestemt det allerdyreste. 
-Men så kogte vi også lige en fond på skroget og har derfor også fået en liter dejlig "hønse" fond ud af det, til næste efterårs suppe. 

Små gratis fornøjelser i hverdagen, der giver mad på bordet (Efterår 2013)

Nu har vi for alvor ramt efteråret, og lysten til at bevæge sig udenfor i naturen ligger måske ikke så ligetil som den gjorde over sommeren. 
Jeg har det nu sådan, at jeg ser vejret udenfor og kommer til at tænke på varme supper, hyggelig svampejagt i skoven med dryp-næse og kolde fødder og dejlig hjemlig hygge efter en lang tur i ved vandet.

Derfor kan jeg faktisk næsten lide efteråret ligeså godt som sommer/forår. 

Vi har været i Risskov, Marselisborg skov og endda ved Tangkroen for at finde svampe i år og der har været rigtig mange! 

Billeder fra to af de ture vi har været på.  


Installeret med to små knive, en kurv, en rulle fryseposer og vores trofaste svampebog, kan man altså få mange timer til at gå i den skønne natur. Man skal bare huske at tage sine forholdsregler, og lade være med at samle de svampe man er usikker på!


 Det er simpelthen ren medicin med en dejlig gåtur i skoven. Hvis du er gravid og måske tendens til kvalme/hovedpine, er det bare godt!





Alle disse fantastiske svampe har udgjort mange delikate aftensmåltider på adressen, og igen for meget få midler.


Vi har lavet "tarteletter" med høns og svampe.
Jeg købte en rulle butterdej (Ja, nu snyder hun igen, men butterdejens komplekser gider jeg simpelthen ikke kaste mig ud i!) til 12,95, og stak først en cirkel ud og derefter lagde jeg en cirkel med hul i midten ovenpå, penslede den med æg og bagte den i ovnen i 10 min v. 175 grader. 
Så kan du lige stikke hul i toppen når den er bagt, - et voila! Hjemmegjort tartelet (også kaldt vol au vent)
Hertil en stuvning af ristede svampe fra skoven, øko gulerod, -og høns. Med kørvel på toppen. 
Mums!

Jeg fik til 3 store tarteletter og 3 små, desuden brugte jeg resterne til at lave fleurons til morgendagens svampesuppe. (Man stikker halvmåner ud med en cirkel-form og bager ligesom tarteletterne)
Vi havde stuvning til en hel uge, og spiste det på rugbrødet som en slags "hønsesalat".


Svampesuppe på skovens svampe (hønsefond med hård ristede svampe, kogt ind med brandy og hvidvin, efter 1 times kogning ca. blendes hele moletjavsen og tilsættes en lille squeeze fløde og salt og peber selvfølgelig. 
Ovenpå er der meget hårdt ristet hakkede svampe, stegt sprøde i olie.
Hertil fleurons og måske lidt mere brød ;-)


Risotto med skovens svampe og græskar (denne gang hokaido) 
Hertil rosastegt andebryst.
(Risottoris til 17 kr. for et kilo, svampene var gratis og græskar til 15 kr. - Vi brugte et halvt. 
Andebryst på tilbud i både Rema1000 og Superbest til 20 kr pr. stk.
Konge måltid! 


Resten af svampene tørrede vi i ovnen over natten på 50 grader. Så har vi til når sæsonen er ovre og vi ikke kan få de gode svampe mere. 
(De kan udblødes eller koges direkte med i retterne)




I mange parker, langs åstien og andre små grønne arealer er der mange æble og pæretræer. Her kan du også finde blommer og nødder. Det bliver til dejlig mange små-ture sammen og det er altså en hyggelig måde at lave noget sammen på. Ja, og så er det jo gratis :-)





Vi har samlet rigtig mange æbler i år og det har resulteret i ikke at have købt et eneste æble siden sæsonen startede i august. Her kan man altså virkelig spare, og lave masser af æblemos til baby. 
For ikke at nævne, æblekage, æbletærte, marmelader, muffins, is/sorbet, osv. 
- Og ej at forglemme; til den gravide ramt af kvalme, hjemmelavet æblemost med ingefær, ja altså en slags "Ginger-ale"

Meget simpelt:
Find dit yndlingsæble med tilpas syrlighed/sødme, juice det i en blender/juicer, sigt frugtkødet fra og riv ingefær i mosten, smag den til som du vil have den. Evt med lidt honning hvis du syntes den er for sur. 
Det er simpelthen fantastisk mod kvalme, og bare generelt!
 Det kan jeg drikke spandevis af. 

 Sidder nærmest og savler lidt nu...

Fantastiske gratis råvarer fra naturen bliver til lækkerier (Forår - sommer 2014)



Igen i år er der masser af lækkerier at hente ude i den dejlige natur, som er så gavmild.
Vi har allerede været lidt på rov, men der er stadig massere at komme efter.

Ved søerne i Marselis skoven i Århus (v. tivoli) vokser der vandmynte i kanten, (pluk dem og duft, du vil ikke være i tvivl) 
De kan tørres og bruges i te, men kan også bruges friske. Ellers er de også gode til lammekøllen, i is/sorbet/mousse, som frisk ice-tea, eller andre steder hvor du ellers ville bruge mynte. 
Dog syntes jeg at alm. mynte er at fortrække frisk i te.
Hvis du står med en potte alm. mynte du har købt ved købmanden, så plant den ud i haven eller altanen. Den vokser gigant-stor bare den får sol og vand. Så er der til masser af te, mojitos, dessert pynt, is  - you name it!



Ved tangkrogen og rundt omkring kan man finde kirsebær, både røde og gule. Men vær opmærksom på at nogle af træerne er fugle kirsebær, som både er sure og bitre. 
Vi har syltet røde kirsebær med en tyk lage af sukker og amaretto for en dejlig Amarena-feeling. Mums! (Rigtig godt oven på skyr, hvis man skal forkæle sig selv ;-))
Desuden bagte jeg en hvid choko-mazerin tærte med kirsebær og hindbær fyld, skovsyre og citronmelisse.



I Marselisskoven er der masser af røde hindbær, og du kan også være heldig at finde gule. (skovjordbær og ribs kan man også støde på) 
Jeg bagte en hindbær kage med 80% chokolade og lakrids, men anvendelsesmulighederne er jo uendelige :-)






Overalt i Marselisskoven, og Risskov er der som bekendt, ramsløg hele foråret, og i år har vi også haft rigtig megen gavn af disse. Da ramsløgene var på sit sidste, tog jeg en masse med hjem og tørrede oven på 80 grader over natten og lavede en ordentlig omgang ramsløgssalt, som bare er genialt til så mange ting.

Desuden lavede jeg også salt af skovmærke og på billedet er også sneget sig en bacon salt ind... Det er altså ultimativt på æggene om morgnen :-D 
Man tørrer bare bacon i ovnen, som du ville med ramsløg eller skovmærke, knuser det i en minihakker og blander det med salt. Et voila! ;-)



 Ramsløg og skovmærke







Mine 2 favoritter på én af de mange skovture i Århus.



Vi var forøvrigt i sommerhus i Beder, med hele den pukkelryggede. 
En dag blev enige om at sanke lidt forskelligt (som det så fint hedder) til aftensmaden. 
Så dér lå vi, store som små, på alle fire og fangede krabber ved stranden, blåmuslinger og rejer. 

Det blev til en dejlig bisque af krabberne garneret med blåmuslinger, rejer og skovsyre.
Desuden plukkede vi strandsennep og vildløg til salaten. 

Det var SÅ hyggeligt, og dejligt at være sammen om noget.
Vi brugte en hel dag på at lave mad og drikke crémant (altså, dem der ikke ammede ;-))

Sommer i Danmark! Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg elsker dig.

Lige om hjørnet venter æbler, pærer, blommer og mirabeller ved åstien og tangkrogen. (Til masser af dejlig babymos)
-Og lidt længere rundt om hjørnet kommer hasselnødderne, valnødderne de dejlige svampe i skoven!
Mere om det senere...¨






- Baby på budget -





Bær fra naturen til dejlig syltetøj/puré/kompot/mos

Så er det lige nu at de søde modne bær er at finde rundt omkring i naturen. En billig måde at pifte babys grød eller vælling op med. 

(Hvis altså ikke du hellere selv vil bruge den til din skyr eller hvad du nu spiser om morgnen, eller til tærter, is etc....)

Herunder en hurtig gennemgang af hvilke jeg har stødt på og hvor du kan finde dem. 

Morbær
-Eller som de fleste nok genkender dem for - "Mulberry". 
I mindeparken i Århus står et stort morbær træ som bugner af disse sorte, søde, krydrede bær. Jeg syntes at de, smagsmæssigt, er en mellemting mellem brombær og hyldebær, og så er de utroligt søde. Lille Alba syntes det er et hit at få i grøden. 
Men husk at tage noget tøj på der kan tåle noget, for de farver gevaldigt!


Brombær
Brombær tager mig altid tilbage til barndommen når jeg plukker. Med hænderne indsmurt i sort/blå farve og blå tunge. Da jeg var lille var det simpelthen det bedste at plukke brombær, trods diverse rifter! 
I Århus finder man brombærbuske mange steder, men jeg kan nævne; Rehabiliteringsparken, Marselisborg skov og stien ud mod den permanente strand, som er nogle af de gode steder.


Hindbær
Jeg har før skrevet om hindbær i Århus, for der er virkelig mange!
Både i Marselisborg skov, ved Varna og i Mindeparken bugner det med hindbær. 
Og de er jo bare fantastiske, -søde og syrlige smelter de på tungen... Uuhm!


Korbær
Brombærens glemte lillebror...
De smager lige så dejligt som brombær - blot med en anelse mere syre, og så er de mere dekorative. 
Du kan finde dem de samme steder som brombær, men disse kryber langs jorden, og man skal derfor ned i højden for at spotte dem. Der er også mange i Mindeparken ud mod vandet. 


Kirsebær
Finder du også mange steder i Århus, bl.a. ved tangkrogen og mindeparken.
Sæsonen er desværre ved at slutte, men det betyder også at bærerne er næsten helt sorte og FYLDT med smag. Så hvis du er heldig at finde nogle som fuglene ikke allerede har hapset, så gør dig selv den tjeneste at plukke dem!


Alle disse bær kan bruges til smagsgiver til grød osv. og fremgangen er simpel, 

- skyl bærerne grundigt, tjek for orme eller andre insekter.
Fjern evt. sten - hæld bærerne i en gryde sammen med sukker efter behag og så skal der bare låg på gryden. Den skal småsimre i 10-15 min. 
Hvis du vil have syltetøj/kompot blender du det hele med en stavblender. 
Til pure/mos skal det sigtes gennem en sigte. 
Simpelt!

- Baby på Budget -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar