Populære indlæg

mandag den 14. juli 2014

Fantastiske gratis råvarer fra naturen bliver til lækkerier (Forår - sommer 2014)


Fantastiske gratis råvarer fra naturen bliver til lækkerier (Forår - sommer 2014)




Igen i år er der masser af lækkerier at hente ude i den dejlige natur, som er så gavmild.
Vi har allerede været lidt på rov, men der er stadig massere at komme efter.

Ved søerne i Marselis skoven i Århus (v. tivoli) vokser der vandmynte i kanten, (pluk dem og duft, du vil ikke være i tvivl) 
De kan tørres og bruges i te, men kan også bruges friske. Ellers er de også gode til lammekøllen, i is/sorbet/mousse, som frisk ice-tea, eller andre steder hvor du ellers ville bruge mynte. 
Dog syntes jeg at alm. mynte er at fortrække frisk i te.
Hvis du står med en potte alm. mynte du har købt ved købmanden, så plant den ud i haven eller altanen. Den vokser gigant-stor bare den får sol og vand. Så er der til masser af te, mojitos, dessert pynt, is  - you name it!




Ved tangkrogen og rundt omkring kan man finde kirsebær, både røde og gule. Men vær opmærksom på at nogle af træerne er fugle kirsebær, som både er sure og bitre. 
Vi har syltet røde kirsebær med en tyk lage af sukker og amaretto for en dejlig Amarena-feeling. Mums! (Rigtig godt oven på skyr, hvis man skal forkæle sig selv ;-))
Desuden bagte jeg en hvid choko-mazerin tærte med kirsebær og hindbær fyld, skovsyre og citronmelisse.




I Marselisskoven er der masser af røde hindbær, og du kan også være heldig at finde gule. (skovjordbær og ribs kan man også støde på) 
Jeg bagte en hindbær kage med 80% chokolade og lakrids, men anvendelsesmulighederne er jo uendelige :-)








Overalt i Marselisskoven, og Risskov er der som bekendt, ramsløg hele foråret, og i år har vi også haft rigtig megen gavn af disse. Da ramsløgene var på sit sidste, tog jeg en masse med hjem og tørrede oven på 80 grader over natten og lavede en ordentlig omgang ramsløgssalt, som bare er genialt til så mange ting.

Desuden lavede jeg også salt af skovmærke og på billedet er også sneget sig en bacon salt ind... Det er altså ultimativt på æggene om morgnen :-D 
Man tørrer bare bacon i ovnen, som du ville med ramsløg eller skovmærke, knuser det i en minihakker og blander det med salt. Et voila! ;-)





 Ramsløg og skovmærke









Mine 2 favoritter på én af de mange skovture i Århus.




Vi var forøvrigt i sommerhus i Beder, med hele den pukkelryggede. 
En dag blev enige om at sanke lidt forskelligt (som det så fint hedder) til aftensmaden. 
Så dér lå vi, store som små, på alle fire og fangede krabber ved stranden, blåmuslinger og rejer. 

Det blev til en dejlig bisque af krabberne garneret med blåmuslinger, rejer og skovsyre.
Desuden plukkede vi strandsennep og vildløg til salaten. 

Det var SÅ hyggeligt, og dejligt at være sammen om noget.
Vi brugte en hel dag på at lave mad og drikke crémant (altså, dem der ikke ammede ;-))

Sommer i Danmark! Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg elsker dig.

Lige om hjørnet venter æbler, pærer, blommer og mirabeller ved åstien og tangkrogen. (Til masser af dejlig babymos)
-Og lidt længere rundt om hjørnet kommer hasselnødderne, valnødderne de dejlige svampe i skoven!
Mere om det senere...¨


- Baby på budget -


Ingen kommentarer:

Send en kommentar