Populære indlæg

lørdag den 23. november 2013

Selvgjort puslepude til baby :-) Materialer ca. 140 kr.


Mens jeg venter på babys tremmeseng, kunne jeg jo lige prøve en hjemmelavet puslepude af. 

Selve puslepuden er fra Ikea og er af skum i midten og så er den faktisk op-pustelig i siderne (altså dem der holder baby på plads :-D ) Lidt skørt, men det fungerer udmærket, og så er den jo nemmere at støve af vejen når den tid kommer! 

-Man skal bare lige lade være med at prikke hul på den oppustelige del med den nål man syer med. Så må man have fat i cykel-lappe-grejet... 
Jeg taler af bitter erfaring... :-D

'
Puslepude fra IKEA til 49 kr. 

Så skal man bare vælge noget fint stof. Hér er det jo at anbefale noget der kan tørres af. Da textil der suger jo nok ikke er så handy i denne situation,
gik jeg efter voksdug, men man kan også bruge akryl eller noget der er behandlet med nanocover.

Stoffet jeg fandt er fra Sinnerup i Århus, mærket er Sjödahl og det kostede 59 kr. pr. meter. Det kan godt gøres billigere, men jeg faldt pladask for motivet. 
Der er masser af muligheder for at finde billig stof på nettet også.

Fremgangsmåden var ret simpel, jeg lagde bare stoffet dobbelt og syede de 3 sider sammen. Hér kunne man jo have været endnu mere smart at sy en lynlås i, men nu kan den jo vaskes af, så helt nødvendigt er det vel ikke. 





Det færdige resultat. Med et par knapper syet i til at holde stoffet nede. Jeg syede også stoffet fast til skumgummiet i bunden, med et par sting.
Desuden klippede jeg små huller i bagsiden der hvor de små ventiler til at puste siderne op med, er placeret. 


-Èt volia! :-) Så kan hun bare komme an.


- Baby på budget.







fredag den 1. november 2013

Hjemmelavet uro a la naturen/nordisk - både til piger og drenge.


Jeg har fiflet lidt med en uro til baby. 
Jeg har kigget på så mange  i butikkerne og nettet, og er kun faldet for de allerdyreste ;-) 
Så jeg tænkte, sådan én må man da kunne kreere selv!

Min uro er sammensat af grene, agern, bog og kogler fra skoven, figurer af filt og vat fra Søstrene Grene, fine metal bolde og filt dutter -også fra Søstrene Grene.



Filten køber man i ark (søstrene grene ca. 10 kr. for 2 "A4" ark) klipper meget simpelt, skabeloner af pap for at tegne efter. Klipper og syer dem sammen. Husk at stoppe dem med vat (bare alm. bomulds vat fra supermarkedet 7,95) inden du lukker det sidste hul ;-)
Her kan form og farve jo variere som man lyster!


Jeg købte en kobber maling ( ca. 10 kr.) i Søstrene Grene  til at male nogle af elementerne med. Der findes et utal af farver.


Jeg købte "øjne" -også i Søstene Grene (Jeg burde jo være sponsoreret!!) - til at sætte på de agern jeg fandt i skoven, desuden limede jeg "hattene" fra bogen på dem også. Øjnene kostede omkring 15 kr. for... Ja, ret mange og i et hav af størrelser... 

-så kan vi vel få linsesuppe til aftensmad? 



Min søde kæreste stod klar med hammer og søm og fik sat et solidt udgangspunkt op, som jeg så kunne pynte videre på.

(Det der i virkeligheden sker er;  at Jena sidder på soveværelsegulvet med hammer og søm og prøver desperat at hamre de to kæppe sammen. -Først bøjer sømmet, så sømmer jeg ved siden af, og skriger/bander til sidst så tilpas meget at kæresten kommer mig til undsætning, sikkert kun for at spare naboerne og underboerne og mine fingre og hans ører for mere pjat. 
:-D)


Jeg har brugt fiskesnøre (Tiger og Søstrene grene til omkring 10 kr.) til at sætte det hele op med...




Som man nok kan regne ud, kan figurer, farver og antal af elementer variere helt som man har lyst til. Den her skal i hvert fald hænges over mit næste gør-det-selv projekt, den gamle tremmeseng som skal have en ordentlig omgang.

Alt i alt har denne uro kostet lige omkring 115 kr.
-OG, jeg har stadig masser af materialer tilbage til måske nogle søde filt dyr til barnevognens kaleche, eller hvor de ellers kunne gøre nytte. 


- Baby på Budget-